Historien om Baileys

Fra verdens første flødelikør til hele verdens yndlingsspiritus

Der var engang en lille ... ja, vi kan jo kalde dem for en beslutsom gruppe, som fik en utrolig, men også meget ambitiøs idé om at forsøge at kombinere to fantastiske råvarer og på den måde skabe noget endnu mere fantastisk.

Ser du, vores grundlæggere fik den idé at kombinere de to største skatte, deres hjemland var kendt for: velsmagende mælkeprodukter og den verdenskendte, irske whiskey. Det tog dem to år med massevis af eksperimenter – både vellykkede og mindre vellykkede – men i 1974 skete der endelig noget magisk. Vores grundlæggere nåede frem til den perfekte kombination af spiritus af den fineste kvalitet, fyldig chokolade og den søde smag af vanilje, (plus et par andre smage og ingredienser), og en legende var født: den klassiske Baileys-opskrift, vi alle kender og elsker.

Hvordan fremstilles Baileys?

I stedet for at læne sig tilbage og nyde følelsen af at have skabt verdens mest elskede spiritus, besluttede vi os for at tænke endnu større og blive ved med at innovere og sætte nye trends. Og det tager alt sammen udgangspunkt i vores klassiske Baileys-ingredienser.

Tænk bare; hvert år skal bi bruge ca. 200 millioner liter frisk, irsk mælk til at fremstille den fuldstændigt fløjlsbløde fløde, som Baileys fortjener. Det er nok til at lave rundt regnet 3,3 milliarder milkshakes med Baileys.

Denne mælk kommer primært fra små, familiedrevne gårde. Og med dette mener vi gårde, hvor køerne får lov at gå frit rundt på marker med saftigt, grønt græs, der er gået i arv fra den ene generation til den næste. Rundt omkring på nogle af disse tusindvis af hektar findes beskyttede moser, naturlige skove, vilde marker og levende hegn. Disse danner små oaser for dyr, fugle, bier og sommerfugle, som her kan finde et pusterum fra den pressede natur.

Nu ved vi, hvor fantastisk irsk whiskey virkelig er.
Og så er der den irske whiskey og andre former for spiritus af høj kvalitet. I Irland har man destilleret whiskey siden ca. år 1000, da irske munke bragte denne teknik med sig hjem fra deres rejser til Middelhavet. Og siden vi snakker lidt om historie, kan det måske også interessere, at ordet whiskey på irsk simpelthen betyder ‘livets vand’.

Hvilken tanke – at blande ‘livets vand’ med andre former for spiritus af høj kvalitet og fløjlsblød fløde for derefter at tilføje fyldig chokolade og sød vanilje samt andre smage og ingredienser. Det er da ikke så mærkeligt, at vi på denne måde har skabt en uimodståeligt lækker forkælelse.