BAILEYS’ HISTORIE

Historien om Baileys begyndte i Dublin i 1974. David Land, nu kendt som Baileys’ Godfather, havde en vision om noget nyt, noget ublufærdigt luksuriøst. Inspireret af den stemning af forandring, der lå i luften, drømte han om at skabe en innovativ og helt igennem indbydende likør.

Sammen med et passioneret team af tekniske eksperter, David Gluckman, Tom Jago, Steve Wilson og Mac McPherson, påbegyndte David sin mission om at skabe Baileys-opskriften: en skamløst lækker blanding af to af Irlands mest velsmagende ingredienser – cremet fløde og den fineste whisky.


I tradition med den innovative, irske ånd blev den allerførste version af Baileys-opskriften lavet med en helt almindelig røremaskine. Den var (selvfølgelig) vildt lækker. Men en vindende opskrift var imidlertid ikke noget, der ligefrem kom af sig selv. Det er en vanskelig sag at blande whisky og fløde sammen i én flaske, uden at det skiller, men David og hans team besluttede sig for aldrig at give op.

Tre år med forsøg, eksperimenter og en genistreg senere opnåede de et gennembrud og formåede at få dette usædvanlige par til at blande perfekt. Dette skabte den unikke væske, der i dag er elsket over hele verden.


Den innovative passion og legefulde ånd, hvormed likøren blev skabt, er stadig central for alt, hvad vi gør. Baileys er ikke bare verdens første flødelikør men også dens favorit. Over de sidste 40 år har vi rejst jorden rundt og dækker nu over tre fjerdedele af verden og bliver solgt i over 150 lande.

Du kan være sikker på, at uanset hvor vi er taget hen, så har vi aldrig glemt vores rødder. Den dag i dag bliver hver eneste flaske Baileys Original Irish Cream lavet i Irland, hvor vores historie begyndte.

BAILEYS’ PROCES

Opskriften på Baileys er en lækker, unik blanding af eksklusiv kvalitetsfløde, triple-destilleret whisky og god spiritus. Det er alt det bedste fra Irland i én flaske.

Hver eneste dråbe Baileys-fløde kommer fra små, irske familiegårde. Hvert år producerer 38.000 af de fineste irske malkekøer over 220 millioner liter frisk fløde specifikt til fremstillingen af Baileys. Disse køer, blandt os kendt som Baileys-damerne, bruger 300 dage om året på at græsse udenfor på Irlands frodige, grønne marker, mens de nyder den friske, irske luft og lytter til spillelister med deres yndlingsmusik, (eller burde vi sige muh-sik?) Glade køer betyder nemlig lækrere fløde, vidste du ikke det?


Den bedste fløde fortjener lige så lækre ingredienser. Vi kombinerer den med whisky i verdensklasse fra destillerier over hele Irland og luksuriøse vaniljestænger og aromatiske kakaobønner for at tilføje den særlige chokoladesmag, der er unik for Baileys.
Vi får vores inspiration fra processen, der benyttes til at lave is; og vores tophemmelige Baileys-opskrift garanter, at hver eneste flaske smager lige så lækkert som den dag, den blev lavet, hele to år senere. Og det endda uden kunstige konserveringsmidler! Det har taget os flere års forsøg og masser af teknisk ekspertise og fokus på kun at bruge ingredienser af allerhøjeste kvalitet at sørge for, at Baileys er den eneste flødelikør i verden med en holdbarhedsperiode på to år.

Vi er tro mod vores rødder, og hver eneste flaske Baileys bliver stadig produceret og fyldt på flaske i Irland. Den unikke blanding – delvis kage, delvis sprut, delvis nydelse – er blevet kåret til verdens mest elskede likør, og der bliver nydt over 2000 glas Baileys hvert eneste minut hver eneste dag.